]Socialistisk
Information nr. 188 •
August 20
04 - [the same in
english ]
Man
betegner ofte OL som en »global hyldest til humanisme og fred«, der fremmer
samarbejde mellem nationer og folk på tværs af politik, klasseskel og
nationalitet. Intet kunne være fjernere fra sandheden.
De
påståede olympiske idealer er en myte. Selv i antikken afspejlede de Olympiske
Lege konflikterne mellem det gamle Grækenlands byer, og de var fyldt med
negative symptomer på den moderne civilisation: skandaler, bestikkelse, vold,
diskrimination osv.. De oprindelige Olympiske Lege foregik i samfund med slaveri
og udelukkelse af kvinder.
Hvad
værre er: Etableringen af de moderne Olympiske Lege af baron Pierre de
Coubertin var et direkte forsøg på at fremme den racistiske ideologi. Modsat
erklæringerne fremmer OL konkurrence, nationalisme, mandlig dominans,
tilskuermentalitet, gigantisme osv. Det siges, at man ikke bør blande sport og
politik, men de Olympiske Lege har fra starten været politiske. De har altid været
brugt som et middel til politisk pression, opdyrkning af fjendtligheder og begrænsninger
af menneskerettigheder, og de historiske eksempler er mange.
I
dag er OL en kæmpe kommerciel begivenhed. OL er fuldstændig integreret i de
multinationale virksomheders og internationale institutioners strategier og
planer. De styres af den internationale olympiske komité (IOC), en
international organisation uden nogen demokratisk legitimitet, en privat
selvsupplerende klub, der sikrer store profitter til sine medlemmer.
Sportsindustrien
producerer en ny type atleter, der er baseret på intens brug af anabolske
stoffer. Doping er blevet et gennemgående fænomen, der skaber store problemer
både for atleternes helbred og for legenes troværdighed.
Alt
dette er ikke blot nogle negative aspekter ved legene. Den radikale kritik af
legene går på selve essensen og strukturen af denne institution. Sport
foregiver at være neutral, men faktisk afspejler sporten de sociale og
menneskelige relationer på et givent historisk tidspunkt. Modstanden mod OL er
også en stilling for en ny slags sport: mere menneskelig, kollektiv og
tolerant.
De
næste Olympiske Lege afholdes i Athen om kort tid. Grækenland er det hidtil
mindste land, der har fået ansvaret for at afholde OL, og infrastrukturen var
ikke på plads til en så stor begivenhed. Derfor har vi de seneste år set kæmpe
anlægsprojekter af nye stadioner, hoteller og indkøbscentre.
Oprindelig
blev tilbageførslen af de Olympiske Lege til deres oprindelsessted, præsenteret
som en sejr for den olympiske ånd over kommercialiseringen. Dette viste sig
meget hurtigt at være forkert. Det gør ingen forskel, at det foregår i Athen.
Store multinationale firmaer som McDonald, Coca-Cola, Samsung osv. dominerer OL,
og deres intense tilstedeværelse gennem reklamer minder os om OL’s virkelige
mål.
Kort
før starten på de Olympiske Lege er der stærk kritik af konsekvenserne på en
række områder. Fremtrædende ministre, som f.eks. finansministeren og
ministeren for offentlige arbejder, har åbent udtrykt deres tvivl om, hvorvidt
afholdelsen af OL er positivt.
OL
i Athen har allerede slået den første rekord i antallet af arbejdsulykker med
døden til følge. Mere end tyve (20) mennesker er døde under »det olympiske
arbejde« på grund af manglende sikkerhedsforanstaltninger og højt
arbejdspres. Det reelle tal er endnu højere, hvis man medregner dødsfald ved
nogle af de offentlige arbejder, der er knyttet til afholdelsen af OL (veje,
jernbaner osv.).
Arbejdsforhold
er blevet forringet med henvisning til »det nationale mål«. Tusinder af
arbejdere i både den offentlige og den private sektor arbejder over uden at være
sikre på, at de bliver betalt for deres overtid. Aggelopoulos-Daskalaki, leder
af Athen 2004, har beskrevet det således: »De Olympiske Lege vil udvikle en ny
model for arbejde – mere fleksibel og intensiv«.
Indvandrere
er de første ofre for denne politik. De bruges som billig arbejdskraft uden
nogen sociale rettigheder, og ingen kan garantere deres ophold i landet efter
OL.
Et
karakteristisk eksempel på det nye koncept for arbejdsbetingelser er
to-stats-aftaler omkring »import« af arbejdskraft. Disse mennesker arbejder på
de »olympiske projekter« med strenge begrænsninger på deres rettigheder,
f.eks. må de ikke forlade området, og de er udelukket fra ethvert socialt liv!
Det lyder utroligt, men en ny form for slaveri er indført for at opfylde
behovet fra denne »hyldest til menneskeheden«. Flere internationale
ny-liberale tænketanke har peget på denne model som noget, der skal videreføres,
og Athen er prøve-eksemplet.
Det
oprindelige budget for de Olympiske Lege Athen var på ca. 2 mia. euro, og nu er
udgifterne steget til mere end 10 mia. euro. Alle disse penge er gået til de
store konstruktions-, konsulent- og våbenfirmaer. Alle disse sportsfaciliteter
og andet byggeri vil ikke have nogen værdi eller interesse for størstedelen af
befolkningen efter OL. Milliarder af euro er spildt på nogle få virksomheder.
Det
interessante er nu, hvad der vil ske efter OL, og hvad arbejderbevægelsens
reaktion vil være. Gælden efter OL vil betyde nedskæringer i de sociale og
velfærds-budgetterne, forhøjelse af skatterne og en intensivering af
regeringens ny-liberale politik. Det vurderes, at der vil være 100.000 ekstra
arbejdsløse efter OL. Indvandreres forhold og de sociale rettigheder er også på
spil.
Selvom
de Olympiske Lege postulerer at bringe fred og tolerance, har vi set en hård
konkurrence mellem våbenfabrikker, sikkerhedsfirmaer og efterretningstjenester,
der tjener store penge på at sælge moderne sikkerheds- og våbenudstyr.
Samtidig vil NATO-styrker spille en fremtrædende rolle i sikkerheden ved OL. I
stedet for en åben og venlig model har den græske regering valgt at tilslutte
sig det globale anti-terrorist hysteri og gøre Athen til en moderne fæstning.
Unde
legene vil Athens indbyggere opleve kraftige indskrænkninger af deres
rettigheder. Politiske manifestationer og fri bevægelse vil være forbudt
omkring sports-områderne og i byens centrum. Folk vil blive overvåget af 1.250
kameraer – selv deres samtaler vil blive optaget. For første gang siden
diktaturets fald i 1974 vil der være militærfolk til at sikre den offentlige
orden. Alle disse særlove i OL’s navn skaber en meget farlig situation for
demokratiske og civile rettigheder.
Desuden
vil OL have negativ effekt på byens miljø. Athen er fuld af cement. Der er kun
2,5 m2 grønt område pr. person. Dette tal er blevet yderligere reduceret,
fordi frie arealer er blevet brugt til at bygge olympiske bygninger og
sportsarenaer på.
Den
politiske betydning af OL er stor, fordi konsekvenserne rammer næsten alle områder
af det sociale liv. Til at starte med fik OL opbakning fra størstedelen af
befolkningen. Efterhånden blev flere og flere skeptiske, da de så det enorme
spild af penge på unyttige projekter og det olympiske bureaukratis
ekshibitionisme. Men den organiserede modstand mod de Olympiske Lege er fortsat
begrænset – først og fremmest blandt organisationer og enkeltpersoner på
den yderste venstrefløj. Den parlamentariske venstrefløj og de store
fagforeninger har ikke ytret sig.
Det
er på disse vilkår, at anti-OL-bevægelsen har organiseret nogle
demonstrationer og happenings uden den store deltagelse, men med vigtige
politiske budskaber. Vi håber, at der efter OL vil udvikle sig en større
modstand mod konsekvenserne af OL, som inddrager flere kræfter som f.eks.
fagforeningerne.
Sidst, men ikke mindst, er internationaliseringen af anti-OL-bevægelsen som en del af den radikaliserede bevægelse mod kapitalistisk globalisering, vigtig. Ved det sidste European Social Forum i Paris, mødtes anti-OL-grupper fra flere lande og oprettede netværk. Diskussionerne og debatterne vil fortsætte ved det næste European Social Forum i London. Heldigvis er nye radikale og antikapitalistiske syn på sportsindustrien og sportsidealer dukket op.
Socialistisk Information nr. 188 • August 20 04
* Dimitris Chilaris er medlem af OKDE Spartakos (græsk sektion af Fjerde Internationale) og af "Campaign Anti2004" [^^]